Vi skal skabe os indflydelse uden for konsultationsrummet

Der er ro på hjemme hos Bolette Frydendal denne vintereftermiddag, hvor hun må arbejde hjemme på grund af et sygt barn.

– Vi har heldigvis fået en far hjem, som kan hjælpe til. Han arbejder i en styrelse og har lidt mere fleksibilitet i sit arbejdsliv, forklarer Bolette, inden vi begynder at tale om, hvad hun ser som de vigtigste temaer i fremtidens rekruttering af nye almenmedicinere. Bolette taler sig hurtigt varm – engagement og stolthed over det speciale, hun har valgt, er tydelig.

Hun har rigtig meget på hjerte, men hun understreger hurtigt, at hendes holdninger og forslag til ændringer ikke skal ses som en kritik af hidtil praksis, men som et brændende ønske om at være med til at folde almen medicins enorme potentiale ud for både læger, der skal vælge hoveduddannelse – men også for befolkningen, som skal have en bedre forståelse for, hvad den praktiserende egentlig laver.

– Vi skal som speciale være bedre til at vise begejstring, og det kræver, at vi skal have en kultur for gøre det. Vi skal føle det naturligt at fortælle den gode historie om vores fag. Vi mangler simpelthen den branding, som mange andre brancher har, siger Bolette Frydendal Jeppesen, der tilføjer, at det ikke skal gøres på en formaliseret og bestemt måde, men at det skal ske gennem en genoplivning af den faglige stolthed og bevidsthed om, at man har et vanvittigt vigtigt job, med en meget stor betydning for alle mennesker.

– Almen medicin er et stærkt fag med stor betydning for patienterne og det samlede sundhedsvæsens sammenhængskraft. Alt starter og slutter i almen praksis. Men vi er ikke altid gode til at fortælle vores egen historie. Hvad betyder det for rekruttering, faglig stolthed og patienternes forståelse af os? Lægerne vælger et helt liv til, ikke et speciale isoleret set, siger Bolette Frydendal Jeppesen, der godt kan forstå, at det for den enkelte praktiserende læge kan være svært at forholde sig til de ting i en travl hverdag, men at alle bare skal være mere opmærksomme på at fortælle den gode historie om deres speciale i almen medicin.

Koblet sammen med, at almen praksis skal være meget bedre til storytelling, er talentspejling.

– Det har vi ikke fået sat i system, men det skal vi se at få gjort, siger Bolette Frydendal Jeppesen.

– Vi skal blive bedre til at spotte og udvikle talenter i almen medicin. I et bredt speciale er der, udover den klassiske faglighed, også brug for andre ikke så 'fag-faglige' kompetencer. Så hvordan understøtter vi yngre læger, som med forskellig vægtning f.eks. vil klinik, faglighed, ledelse, forskning og kommunikation – uden, at de forsvinder ud af faget og finder andre veje? Vi skal gøre det klart, at der kan være mange måder at være almenmediciner på og mange forskellige fagligheder.

Bolette Frydendal Jeppesen forestiller sig en form for mentorordning, som skal være med til at give inspiration og mod til at vælge almen medicin som hoveduddannelse.

– Det kan være i introforløbet, hvor vi ved, at der er en særlig åben- og lydhørhed blandt kandidaterne, der skal vælge speciale. Eller i KBU-forløbet, hvor de første indtryk kan være afgørende. Her vil det være oplagt som chef f.eks. at sige: Jeg tror, du kan blive en god praktiserende læge, er der noget, jeg kan gøre for dig?

Det handler om at være gode rollemodeller og tage den opgave på sig, mener Bolette Frydendal Jeppesen og tilføjer:

– Jeg tror ikke, den enkelte almenmediciner, der har at gøre med en yngre læge, ved, hvor stor en indflydelse, han eller hun har, siger Bolette Frydendal Jeppesen.

– Det kan virke ret banalt, men det handler i høj grad om at skabe et tillidsforhold. Vi er nødt til at tage den opgave på os – vi skal gøre os attraktive.

Et andet vigtigt punkt, som optager Bolette Frydendal Jeppesen rigtig meget, er, at almen medicin skal blive bedre til formidling og gøre den til en kompetence.

– Med nye lægegenerationers syn på formidling og arbejdsliv har vi et stort potentiale for udvikling. Som andre yngre generationer så oplever yngre læger også verden mere visuelt æstetisk, digitalt og søger fællesskaber på andre måder end tidligere. Forventning til professionel formidling, SoMe, samarbejde og arbejdsliv tænkes anderledes – og det kan faktisk være en styrke for faget, hvis vi formår at omstille os og bruge det klogt. Det går ikke længere med inaktive links og dårligt producerede stillingsopslag, når vi skal rekruttere nye, unge læger, siger Bolette Frydendal Jeppesen, der også arbejder for, at almenmedicinere engagerer sig mere i andre fora end de rent lægefaglige.

– Vi skal skabe os indflydelse uden for konsultationsrummet. Vi står på et stærkt fundament. Men vi er så dybt forankret i vores faglighed – og har svært ved at se os selv udefra. Vi har så meget at byde på. Vi har det største og bredeste speciale. Vi har berøring med flest. Ingen andre i sundhedsvæsenet har den berøring.

– Jeg oplever, at det historisk har været en udfordring for os, at vi ikke er flere almenmedicinere dér, hvor beslutninger træffes. Vi behøver ikke sidde i Folketinget eller alle være aktive i PLO og det fagligvidenskabelige selskab, DSAM, men vi skal have langt større blik for, hvad et stærkt netværk betyder. Hvis vi vil påvirke rammerne for vores fag, skal vi også være repræsenteret i bestyrelser, politiske netværk og beslutningsfora. Som fagpersoner med et stærkt patientperspektiv er det vores opgave at fortælle, hvad almen medicin er, og hvordan vi arbejder. Det kræver, at vi åbner os op mod omverdenen, siger Bolette Frydendal Jeppesen, der selv læste en bachelor i etnologi og en overbygning i journalistik og næsten var færdiguddannet journalist, inden hun valgte at læse medicin.

Det var et ønske om at have med levende mennesker at gøre, at hun forlod humaniora og samfundsvidenskaben. Og da hun var i gang med journalistuddannelsen, opstod en trang til at bruge formidlingen og forståelsen for andre mennesker som læge – og som speciallæge i almen medicin, som hun lidt humoristisk kalder at være ægte læge, der ser det hele menneske.

– Vi skal kunne oversætte de komplicerede systemer til det enkelte menneske, og det finder jeg meget tilfredsstillende.

Som mor til tre børn frygter hun ikke, at balancen mellem job og fritid tipper.

– Jeg har konkluderet, at jeg med almen medicin får både det arbejdsliv og det liv, jeg gerne vil have. Ud af 39 specialer er almen medicin det eneste, hvor du her og nu kan gå ud og skabe din egen klinik. Jeg bliver min egen chef, og skal ikke bede nogen om lov til at gå med et af mine børn til en undersøgelse eller se dem optræde til en morgensamling. Det ville påvirke min livskvalitet negativt, hvis jeg skulle det. Min frihedstrang og trang til at være læge på min måde – den kan jeg ikke få indfriet på et hospital – det ved jeg helt sikkert, siger Bolette Frydendal Jeppesen.

Bragt i LægeLiv nr. 1, marts 2026, side 8-14. Tekst: Jette Warrer Knudsen. Læs hele magasinet.