Jeg lærte at se patienterne på en ny måde

At arbejde frivilligt på et af Mercy Ships' hospitalsskibe giver nye perspektiver – og nye dimensioner i arbejdslivet herhjemme. Det har Marguerite Ellekvist erfaret. Hun er overlæge på Rigshospitalet i København med faglig baggrund som anæstesilæge og specialuddannet i at bedøve børn, der skal opereres.

Det var lige den kompetence, de havde brug for på Africa Mercy, da skibet lå for kaj i havnebyen Conakry i Guinea i 2019. Marguerite Ellekvist havde tidligere hørt om Mercy Ships fra sine forældre og sin familielæge. Så hun tog orlov og hjalp til en måned.

Indtrykkene sidder stadig i hende seks år efter – og specielt én praksis gjorde indtryk på hende.

– Før en operation på Africa Mercy samles personalet på operationsstuen og beder en lille bøn – for barnet og for familien, samt teamet på operationsstuen. Uanset om man er troende eller ej, synes jeg, det er en dejlig praksis at sende en tanke til den familie og det barn, der nu skal opereres, siger Marguerite Ellekvist.

Et lille barns sundhed påvirker hele familien

Det kan blive lovligt klinisk herhjemme. Patienten på operationsbordet kan nemt blot blive én i rækken af opgaver, der skal løses den dag.

– Men det er jo mennesker, hvis skæbner er afhængige af, at operationen på det lille barn lykkes, siger Marguerite Ellekvist, der på Africa Mercy var med til at bedøve små børn, der skulle opereres for læbe-gane-spalte og andre misdannelser samt grå stær.

– Det var så fantastisk at opleve forældrenes glæde og taknemmelighed efter operationen. Et lille barns sundhed påvirker jo hele familien.

– Hvis den lille pige eller dreng er født med grå stær, kan barnet ikke orientere sig, ikke komme i skole og lære at læse, skrive og regne, og det kan derfor heller ikke få et arbejde og bidrage til familien. Men en enkel operation forvandler nu deres situation fuldstændigt. Nu har barnet mange flere udviklingsmuligheder.

Glæde over at kunne bidrage med noget

Det var ikke første gang, Marguerite rejste ud i verden som læge. Rigshospitalet har i flere år støttet et hospital i Asmara, hovedstaden i Eritrea, med et kirurg- og bedøveteam, som to gange om året rejser derned og opererer. Desuden har Marguerite været udsendt som frivillig med AMFEF Flying Doctors til Kenya og arbejdet på Mbingo Baptist Hospital i Cameroun.

– Det, der gør allermest indtryk efter sådanne ture, er glæden over at kunne bruge sit håndværk. Når jeg ser katastrofer rundt om i verden, tænker jeg ofte, at selvom jeg havde alverdens millioner og milliarder, så ville jeg nok stadigvæk ikke have den samme følelse af at bidrage på den måde, som jeg føler, jeg gør gennem mit arbejde.

Opholdet på Africa Mercy er ingen undtagelse, fortæller hun:

– Det at engagere sig med sit fag til gavn for patienter giver enormt meget tilbage. Da jeg kom hjem, følte jeg en utrolig glæde over, at jeg havde kunnet bidrage med noget.

Et mirakel at modtage gratis operation

Hvordan reagerede forældrene til de små børn, der blev opereret?

– Det er jo helt exceptionelt for mennesker uden de økonomiske ressourcer og dårlig infrastruktur at få muligheden for at blive opereret. Det, at små børn med f.eks. grå stær over hovedet kan blive opereret, er jo et mirakel i sig selv. Og på lokale hospitaler skulle de desuden selv betale for det, hvilket ville være uoverstigeligt mange penge for dem. Men her giver Mercy Ships gratis operationer, betaler for rejsen til og fra hospitalsskibet og erstatter desuden forældrenes tabte arbejdsfortjeneste i den periode, de er indlagt med barnet.

– Det var jeg rigtig glad over at se, fordi vi ved, hvor meget det betyder for børn at være trygge, når de skal igennem så svære ting. Jeg oplevede mange gange en stor taknemmelighed fra forældrene, både når de ankom til skibet og efter operationen, hvor de kunne omfavne deres barn, der nu var helbredt for sygdom eller handicap. Man bliver jo høj af sådan en anerkendelse!

Brug for at fordybe sig inden operation

Hvad har den måned dér affødt hos dig i din omgang med patienterne f.eks. herhjemme?

– Jeg ville jo godt opleve, at der var en større forståelse i vores samfund for, hvor utroligt mange ressourcer vi har. Det tager vi som en selvfølge, og derfor kan det være svært for mange mennesker i Danmark at forstå, at der er børn fuldstændig ligesom deres egne, som slet ikke har de muligheder.

– Og så har jeg taget fordybelsen med hjem fra Africa Mercy. En fordybelse, som betyder, at inden man går til operation og bedøver de her børn, så beder man en bøn eller sender en tanke. Man kan jo mene om det, hvad man vil, men det er jo lige så meget en måde at fordybe sig i det, der skal ske nu.

– Hvis ikke man er religiøs, så kan man jo bare inde i sit hoved sende nogle gode tanker til det barn og til den familie, som bagefter skal videre ud i verden. Det, man gør ved det her barn, har faktisk nogle store konsekvenser.

På Mercy Ships bliver man passet godt på

Hvad vil du råde andre til, som overvejer at rejse ud?

– Jeg synes, at man skal få noget erfaring, så man føler sig rustet. Man er langt væk fra en bagvagtsfunktion. Man er på udebane. Og på Africa Mercy er man blandt mennesker fra 40 nationer. Hver eneste dag arbejder man på en stue sammen med læger og sygeplejersker fra måske otte forskellige nationer.

– Jeg synes ikke, at man skal være bange for at tage af sted. Hos Mercy Ships er der altid nogen, der holder hånden over og under dig. De vil alle sammen så gerne hjælpe, hvor de kan. Man bliver passet rigtigt godt på, bliver hentet og bragt, og der er styr på det, mens man er der.

– Så jeg synes, man skal følge drømmen, hvis man har interessen. Det har i hvert fald givet mig meget.

Bragt i LægeLiv nr. 4, november 2025, side 46-49. Tekst: Svend Løbner. Læs hele magasinet.