Jeg har en stærk trang til at ville bidrage

For godt tre år siden fik Helen Latifi en idé. Danske læger skulle prøve glæden ved at virke i Norge, som hun er tæt forbundet med og nærer stor kærlighed til. Hun tog selv sin speciallægeuddannelse i almen medicin i Norge, hvor hun senere arbejdede som praktiserende læge i en årrække. Den norske geografi med en storslået natur og rige muligheder for personlig udfoldelse falder nemlig helt i tråd med Helen Latifis egen natur. Så da hun vendte hjem til Danmark, tænkte hun, at hun ville give andre læger muligheden for at virke i landet mod nord.

Facebookgruppe blev en millionforretning

I første omgang oprettede Helen 'Danske Læger i Norge' – en Facebookgruppe for læger, der kunne tænke sig at arbejde i Norge.

– Det var egentlig ikke meningen, at det skulle blive noget særligt, og jeg slettede faktisk gruppen tre gange, inden jeg besluttede mig, fortæller en storsmilende Helen Latifi, der blev blæst bagover af den store interesse, som hurtigt kom til at danne fundament for Nordlys Vikar, der meget hurtigt fik en millionomsætning.

I dag er virksomhedens aktiviteter blevet udvidet med videreuddannelseskurser i f.eks. akut medicin, brug af AI i sundhedsvæsenet, og virksomheden arbejder nu på et helt nyt journalsystem for læger.

Netop arbejdsmiljøet for læger er noget, som Helen brænder rigtig meget for, noget hun arbejdede meget med som tidligere tillidsrepræsentant på Nykøbing Falster Sygehus. Den store interesse har hun taget med i sin virksomhed, som gør meget ud af, at de kontrakter, som lægerne indgår med de norske kommuner, skal være gennemsigtige og ordentlige, siger Helen, der allerede som medicinstuderende gjorde sig gældende her i Danmark, når det handlede om arbejdsmiljø og lægers vilkår. I Nordlys Vikar, som hun driver sammen med sin mand, men med sig selv som udadvendt topleder og medicinsk faglig ansvarlig, lægger hun stor vægt på værdier som tryghed, nærvær og omsorg for sine lægevikarer, der bliver klædt godt på til jobbet.

– Det er værdier, som man ikke så ofte oplever i vikarbranchen, påpeger Helen, der tilføjer, at det er utroligt givende at opleve vikarlæger, der trives og er glade, og kommer hjem til Danmark fyldt med gode oplevelser, fornyet energi og værdifuld erfaring.

Klassisk lægegerning

Når Helen valgte at tage sin speciallægeuddannelse i Norge og arbejde der efterfølgende, skyldes det, at den måde, den norske model for almen praksis er skruet sammen på, passer hende bedst.

– Den norske model for almen praksis er mere klassisk lægegerning end den danske, fordi den indeholder ret meget almen medicin i kombination med akut medicin. Jeg blev f.eks. ofte kaldt ud til både fødsler og ulykker. Og den nerve, der ligger i at skulle være parat til lidt af hvert, passer mig ret godt, fortæller Helen Latifi, der fordeler sin arbejdstid mellem hovedkvarteret i Oslo og privatlivet i København med mand og fire børn.

Det lyder som en vanskelig kabale at få til at gå op, så privatlivet også får sin berettigede plads. Helen Latifi fortæller, at det lader sig gøre ved klare valg og prioriteringer.

– Vi læger lider jo ofte af et Tarzan-syndrom, som gør, at vi presser os selv og bilder os ind, at vi kan klare alt. Det kan vi selvfølgelig ikke, og derfor handler det om at give slip og række ud efter hjælp til f.eks. rengøring og børnepasning. Det giver mig tid til også lige at tage den løbetur, hvor jeg kan vende tankerne og indimellem en cafétur med mine veninder, siger Helen og tilføjer, at det kan de fleste læger sagtens gøre.

– Læger har ressourcerne til det, så det handler mere om mentalt at kunne sige fra og uddelegere de praktiske, tidskrævende opgaver i privatlivet, siger Helen Latifi, der som fem-årigt flygtningebarn fra Iran kom til Danmark med sine forældre. Hun er blandt andet opvokset i Vollsmose-kvarteret i Odense. En vaskeægte mønsterbryder. Men den betegnelse dvæler hun ikke længe ved.

– Jeg anser mig selv som kosmopolit, der kan fungere alle steder, og jeg føler mig forpligtet til at give mine erfaringer videre og til at være med til at skabe nyt, siger Helen Latifi, der er hurtig til at sætte gang i en forretning, når hun opdager, at der mangler noget, som hun selv har brug for.

– Hvis det ikke findes, så skaber jeg det selv, forklarer hun. F.eks. da hun som muslimsk kvinde manglede et smart og moderigtigt tørklædetilbud. Hvad gjorde hun så? Hun skabte sin egen designvirksomhed og endte på forsiden af det italienske Vogue.

Hovedet fyldt med idéer

Nu er hun så mere end godt i vej med sin virksomhed Nordlys Vikar og har allerede hovedet fyldt med nye idéer. Fra sidelinjen ser hun de problemer og den uro, som den danske praksissektor lige nu er ude i med den nye sundhedsreforms lovpakke 2 til almen praksis. Hun ærgrer sig over fastlåste skyttegrave, når det handler om regionerne og PLO. I Norge oplever hun en langt bedre balance mellem lægernes fagforening og det kommunale regi.

– Det er egentligt mærkeligt, og noget jeg tænker meget over. Måske er det geografien og de store afstande, der gør, at de lokale kommunale kræfter i Norge står stærkt og er vant til at skulle samarbejde. Jeg oplever også en større åbenhed og tilgængelighed, når det handler om direkte kontakt til den norske sundhedsstyrelse, siger Helen Latifi og fortsætter:

– I Norge sidder parterne ikke med kampøksen fremme som herhjemme. Og det er ikke, fordi sundhedssektoren ikke er stramt reguleret i Norge – for det er den.

Helen er lige nu optaget af at se på mulighederne for herhjemme at komme tilbage til forhandlingsbordet som ligeværdig part, og som hun selv understreger, er det vigtigt at se over til Norge for at forstå og acceptere hinanden i stedet for at overkøre den anden modpart, som man lige nu gør i Danmark.

– Jeg kan godt forstå de danske lægers frustrationer, men jeg har altid haft det sådan, at hvis man er utilfreds, så må man selv bringe noget til bordet, siger Helen, der i sine tanker pusler med at kunne hjælpe til med at finde nye løsninger for almen praksis i Danmark. Det er patienterne, det handler om. Det skal vi lige huske, siger hun og understreger:

– Det er lige nu kun tanker og ingen konkrete planer, men jeg vil bidrage med mine erfaringer. Jeg kan slet ikke lade være, for jeg har altid været glad for udfordringer – og min drivkraft ligger i en dyb passion for mit fag, mine kolleger og ikke mindst patienterne, siger Helen og kommer med en strøtanke:

– Jeg kunne godt tænke mig en dansk model, hvor fagforeninger, som PLO og Yngre Læger sammen med andre medspillere/aktører, ejer klinikker sammen med de kommunale spillere. Der er behov for ny strategisk tankegang. Men det er svært at få nytænkning på banen. Jeg har en stærk trang til at ville bidrage, og jeg er klar, understreger Helen, der lige har åbnet en dansk afdeling af Nordlys Vikar i København.

Men har hun selv droppet aktiv lægegerning?

– Nej, på ingen måde. Jeg kan godt indimellem savne kontakten til patienterne. Den har jeg altid været glad for. Så for mig står fremtiden og verdenen åben, siger hun.

Bragt i LægeLiv nr. 3, september 2025, side 6-11. Tekst: Jette Warrer Knudsen. Foto: Lars H. Læs hele magasinet.