Frygt for arbejdspres skræmmer fremtidens praktiserende læger

Kan jeg regne med at kunne holde ferie? Og hvordan bliver jeg dækket ind ved sygdom i min familie? Hele arbejdstilrettelæggelsen i almen praksis er en knude, vi skal have løst, siger Marie Henriette Madsen, der forsker i sundhedsvæsenets organisering og kvalitetsudvikling hos VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

– Ved rekruttering til tyndt befolkede områder uden for de store byer er nogle af de mest påtrængende spørgsmål, der skal besvares: Hvad er det for et familieliv, jeg får, hvis jeg rykker fra Frederiksberg til Sønderjylland? Kan jeg se for mig, at jeg og min familie kan trives her? Hvor stort bliver mit arbejdspres?

Hele familiens behov skal respekteres

– Regionerne og ikke mindst kommunerne skal gøre en stor og intensiv indsats for at stimulere udflytningen ved at fortælle om mulighederne og besvare spørgsmål som: ”Er der en skole tæt på lægefamiliens hjem?” De skal kunne fortælle om og garantere et foreningsliv og kulturelle tilbud. For det spiller virkelig en stor rolle, at man som ung lægefamilie, der gerne vil flytte ud, kan få en grundig indføring i, hvordan familielivet kan udfolde sig det pågældende sted, siger Marie Henriette Madsen.

Hun kunne godt tænke sig, at der blev et begrænset udbud af ydernumre, som efter hendes vurdering vil kunne skubbe en bølge i gang hen imod de steder, hvor der er størst behov for læger.

– Der må gerne være et lille pres, så læger søger væk fra København og de øvrige storbyer, siger Marie Henriette Madsen, der vurderer, at pendlerordninger med busser og taxi fra Københavnsområdet til f.eks. Møn, er lappeløsninger.

Større diversitet

– De fungerer kun, indtil de pågældende læger har fundet jobs tættere på hovedstaden eller de større byer, vurderer Marie Henriette Madsen, der understreger, at hun som forsker hverken er for eller imod familielæge-modellen, som især PLO kæmper for.

– Der er efter min mening flere fordele med større diversitet i mulighederne for at etablere sig som praktiserende læge. Derfor ser jeg det som potentielt godt for at kunne sikre hele befolkningen lige muligheder for adgang til lægehjælp, at den nye sundhedsreform lægger op til flere måder at kunne etablere sig på som almen praktiserende læge, siger Marie Henriette Madsen, der nævner regionsklinikker som et godt supplement, da man ikke binder sig ejermæssigt.

– Det er jo voldsomt for en læge fra en storby at skulle købe sig ind i en praksis i Stege. Så derfor er det vigtigt, at lægernes organisationer ikke stirrer sig blinde på én model, siger hun.

Tekst: Jette Warrer Knudsen. Foto: Shutterstock. Bragt i LægeLiv #01 · 2026, side 26-27.