Mogens Vestergaard mener at almen praksis er et fag i rivende udvikling

Skomager, bliv ved din læst, og patient, bliv ved din lægeklinik. For har du langvarig tilknytning til din almene praksis, lever du længere, bliver sjældnere indlagt akut på hospitalet og belaster sundhedsvæsnet mindre. Det viser et stort studie af betydningen af kontinuitet i behandlingen i almen praksis fra Aarhus Universitet.

– Vi kan se en 20-25 procent øget risiko for både dødelighed, akutte indlæggelser og lægevagtskontakter med kort tilknytning til samme lægeklinik, siger studiets hovedforfatter, Anders Prior, lektor og seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis og Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet (AU), i en pressemeddelelse.

Han pointerer, at resultaterne også gælder efter justering for faktorer som køn, alder, socialgruppe og underliggende sygdomme.

Studiet, der blev offentliggjort i det anerkendte tidsskrift The Lancet Primary Care i august i år, fulgte 4,5 millioner voksne danskere i 16 år, fra 2006 til 2022, og er banebrydende. For hidtil er kontinuitet i behandlingen i almen praksis blevet forbundet med forbedrede resultater for patienterne. Men det nye studie har som det første undersøgt betydningen på landsplan for patienternes sundhed af enten at være tilknyttet den samme klinik i længere tid eller at skifte mellem klinikker.

Styrker kvaliteten

Desuden bygger studiet på registerdata, som dækker hele den voksne befolkning, og går videre end tidligere forskning ved også at vise, hvordan kontinuitet i almen praksis påvirker koordineringen på tværs af sundhedssektorer. Resultaterne er entydige, siger Anders Prior:

– Det er sundhedsfremmende for patienter at blive i samme lægepraksis over tid. Det styrker både behandlingskvaliteten og mindsker behovet for akutte kontakter til sundhedsvæsenet.

Det får Anders Prior og hans forskerkolleger til at fastslå, at kontinuitet i behandlingen er en hjørnesten i almen praksis. Det aspekt er kommet frem i tidligere studier, som har vist en sammenhæng mellem kontinuitet og forbedrede behandlingsresultater. Herunder færre akutte hospitalsindlæggelser, mindre brug af lægevagten, mindre uhensigtsmæssig medicinordination og lavere dødelighed.

F.eks. viste et norsk studie, at patienter, der havde været tilknyttet den samme praktiserende læge i over 15 år, havde en lavere dødelighedsrisiko sammenlignet med patienter, der havde været tilknyttet i mindre end ét år.

Større ansvarsfølelse

Den underliggende mekanisme kan forklares med, at praktiserende læger med tiden får større indsigt i deres patienters sygehistorie, sociale forhold og behov og får en større følelse af ansvar for deres behandling. Det er med til at øge patienternes tryghed, tillid til lægerne øges, og det mindsker risikoen for fejl og misforståelser.

Ud over at gavne relationen mellem læge og patient har kontinuiteten altså også en væsentlig og positiv effekt på det øvrige sundhedsvæsen, påpeger Peter Vedsted, klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin og Forskningsenheden for Almen Praksis ved AU og medforfatter til studiet.

– Har man god kontakt til sin almene praksis, bruger man f.eks. vagtlægen og akutmodtagelsen mindre. Tag en KOL-patient med en god relation til lægen. Patienten bliver nervøs over at have svært ved at trække vejret. Hos lægen får vedkommende besked om at tage antibiotika ved fornyet åndedrætsbesvær, og at vedkommende altid kan ringe. Så er der langt mindre risiko for, at patienten bliver hunderæd eller får brug for akut indlæggelse ved et nyt anfald, siger Peter Vedsted til LægeLiv.

Ifølge ham viser studiet grundlæggende, at en langvarig kontinuitet i almen praksis er forbundet med bedre koordinering af behandlingen og forbedret kontinuitet og sammenhæng på tværs af sundhedssektorer.

– Det peger på systemiske fordele ved langvarige relationer mellem patient og praktiserende læge og giver beslutningstagere en plade at spille på. For kan konsultationer i almen praksis forhindre dyre indlæggelser, har det en værdi at satse på det nære, pointerer Peter Vedsted.

Tre aspekter af kontinuitet

Han understreger, at begrebet kontinuitet i almen praksis dækker over tre aspekter: Relationel kontinuitet, forløbskontinuitet og informationskontinuitet. Den relationelle kontinuitet handler som nævnt om forholdet mellem læge og patient – og kan ikke kun dyrkes og styrkes i solopraksis, men også i større klinikker med flere læger.

Her kan man tale om kontinuitet på klinikniveau, hvor klinikken leverer en koordineret behandling med fælles journaler og planer for behandlingen.

– Et godt holdsamarbejde kan sikre den relationelle kontinuitet, selv om patienterne ser forskellige læger, der tager sig af vigtige forhold i behandlingen. Er der tale om mindre sager såsom en forvreden ankel, kan en yngre læge eller en sygeplejerske klare det, forklarer Peter Vedsted.

Forløbskontinuiteten skal sikre, at patienten og ikke sygdommen er i centrum.

– Man går til lægen, uanset om det handler om få målt blodtrykket eller få kontrolleret en gigtsygdom, og kan tale om alt muligt andet end den aktuelle grund til besøget i klinikken. Det er ikke sygdommen, der er til stede hos lægen – men patienten.

Informationskontinuiteten skal sikre, at oplysningerne om patienten konstant er opdateret, så man ikke skal begynde forfra, hver gang patienten er hos lægen, der kan være en anden end ved den forrige konsultation.

At skulle fortælle om sig selv igen kan irritere patienten og påvirke den relationelle kontinuitet negativt. Den risiko kan elimineres ved, at lægen f.eks. skriver 'Har set patient Navn Navnsen, der døjer med hoste. Vi aftalte at ses igen om 14 dage. Hoster patienten stadig til den tid, skal der gøres sådan og sådan'.

– Så ved den læge, som til den tid skal tilse patienten, hvad der skete ved den forrige konsultation, og hvad der blev aftalt, forklarer Peter Vedsted.

Dør ikke af at skifte læge

Han griner lidt i telefonen, da talen falder på konklusionerne om dødelighed i studiet om kontinuitet, da det i flere medier førte til overskrifter som 'Den velkendte læge kan holde døden fra døren'.

– Mig bekendt dør folk ikke af at skifte læge, men måske fejler man noget alvorligt på det tidspunkt, hvor man skifter læge, som kan føre til, at man dør, siger han.

F.eks. ved man, at kræft- og hjertepatienter hyppigere skifter læge i perioden ved diagnosetidspunktet. Det kan skyldes, at en person, der føler sig utilpas, af sin læge får at vide, at der ikke er tilstrækkeligt med tegn på sygdom, som kan udløse en henvisning. Det gør personen eller de pårørende utilfredse og fører til et lægeskift.

Den nye læge finder så en grund til at henvise personen til en undersøgelse, som viser, at vedkommende har kræft i et uhelbredeligt stadie og dør.

– Af og til kan lægen også synes, at det vil være en god idé at skifte læge og begynde på en frisk. Det kan skyldes indtryk af, at trygheden og tilliden – den gode relation – har lidt et knæk; også selv om lægen har gjort sit bedste, siger Peter Vedsted.

Det er aldrig for sent

Studiet af betydningen af kontinuitet i almen praksis viste, at patienter med hyppige klinikskift generelt var yngre end dem med færre klinikskift. Typiske årsager hertil kan være uddannelse eller jobskifter, som kræver flytning. Men patienter, som har skiftet læge mange gange, kan ånde lettet op, hvis de senere i livet er blevet tilknyttet den samme lægepraksis.

Det sænker nemlig deres risiko for blandt andet akutte indlæggelser og øget dødelighed, ifølge studiet.

Dermed tyder noget på, at det aldrig er for sent at få kontinuitet i behandlingen. Men Peter Vedsted understreger, at forskergruppen ikke er færdig med at undersøge betydningen af kontinuitet for patienter i almen praksis. Det næste skridt bliver at forstå de bagvedliggende mekanismer og identificere, hvilke patientgrupper der har mest gavn af kontinuitet.

– Det er særlig vigtigt i forhold til socioøkonomisk svagest stillede, da de er blandt dem, som ofte skifter læge. Vi er i gang med at se på, hvordan deres brug af lægen var før skiftet, siger Peter Vedsted.

Bragt i LægeLiv nr. 4, november 2025, side 14-17. Tekst: Henrik Lomholt Rasmussen. Læs hele magasinet.