Derfor går danskerne til lægen

46 procent gjorde det på grund af træthed, 35 procent tog valget som følge af rygsmerter, og 27 procent angav hovedpine som årsagen til beslutningen. Til at gøre hvad? At gå til lægen, og dermed var de tre symptomer de hyppigste helbredsproblemer, som fik danskerne til at opsøge deres praktiserende læge i 2022.

Det kan man læse i 'Revisiting the Symptom Iceberg in the General Danish Population'; en videnskabelig artikel publiceret i september 2024 af Bestpractice Nordic, der udgiver specialerettet materiale til læger, sygeplejersker og sundhedsprofessionelle i Skandinavien.

Artiklen præsenterer resultaterne af Den Danske Symptom Kohorte (DaSK) II. Det er en undersøgelse af 150.000 danskeres symptomer, symptomfortolkning og lægesøgning, som følger op på en tilsvarende undersøgelse, DaSK I, fra 2012. Også dengang var træthed, rygsmerter og hovedpine de primære årsager til, at danskerne søgte lægehjælp, oplyser artiklens to forfattere: Dorte Ejg Jarbøl, professor og ph.d. i Forskningsenheden for Almen Praksis (FEA) på SDU, praktiserende læge og leder af DaSK I og II, samt Lisa Maria Sele Sætre, videnskabelig assistent, FEA, på SDU.

Kompleks beslutning

Hver dag mærker mange danskere symptomer og ubehag fra deres krop. For de fleste går det over af sig selv, men for enkelte er det tegn på en sygdom eller tilstand, der kræver kontakt med sundhedsvæsenet.

Baggrunden for DaSK I og II er at få et dybere indblik i, hvad der får danskerne til at gå til lægen. For "i et konstant overbelastet sundhedssystem med begrænsede ressourcer kan det se ud til, at alle symptomer eller opfattelser af symptomer i den generelle befolkning medfører et behov for lægehjælp," skriver de to forskere.

Tidligere undersøgelser har dog vist, at danskerne kun går til de praktiserende læger med en brøkdel af symptomerne. Fænomenet kaldes symptomisbjerget. Endnu færre henvises til yderligere klinisk evaluering i den sekundære sundhedssektor.

For beslutningen om at søge behandling er en kompleks sag, der involverer de umiddelbare personlige, psykologiske og sociokulturelle sammenhænge. F.eks. er borgere med kort uddannelse og lav indkomst ikke dem, der bruger sundhedsydelserne mest, selv om de har flere kroniske og langvarige sygdomme, ifølge en rapport fra Sundhedsstyrelsen.

Dertil kommer, at netdoktor.dk og andre sundhedssider på nettet, mestringsstrategier og evnen til at navigere i sundhedssystemet – kendt som sundhedskompetence – kan påvirke beslutningen om at søge sundhedspleje, pointerer Dorte Ejg Jarbøl og Lisa Maria Sele Sætre.

44 symptomer i DaSK II

Rejsningsproblemer, hoste, svimmelhed og ændringer i afføringens tekstur var blandt de 44 symptomer – 32 kønsneutrale, 10 kvindespecifikke og to mandspecifikke – inden for den seneste måned, som DaSK II-undersøgelsen indeholdt spørgsmål om. Næsten ni ud af 10, lidt færre mænd end kvinder, rapporterede mindst et symptom.

Det gennemsnitlige antal rapporterede symptomer var 4,6 – 3,6 for mænd og 5,6 for kvinder – hvoraf godt en fjerdedel var blevet præsenteret for en læge. Det er lidt lavere end i 2012, men til gengæld var den samlede andel af lægekontakter højere.

– Symptomrapporteringen er stadig høj i den generelle befolkning. Det stiller store krav til sundhedsvæsenet, da et ud af fire symptomer præsenteres for den praktiserende læge, konkluderer Dorte Ejg Jarbøl og Lisa Maria Sele Sætre.

Andelen af symptomer, der blev præsenteret for lægen, varierede fra 16 procent for øget livvidde til 72 procent for hæmaturi (blod i urinen). Omkring 30 procent havde kontaktet deres læge om generelle symptomer såsom træthed, hovedpine og rygsmerter.

Heroverfor havde to ud af fem kontaktet deres læge om alarmsymptomer, herunder tegn på blod. Der var dog betydelig variation mellem symptomerne.

Farvel til fordom

Og så er kvinder vel mere tilbøjelige til at gå til lægen med symptomer end mænd? Nej, den fordom holder ikke. Den relative procentdel af symptomer, som blev præsenteret for en læge, var lidt højere for mænd end kvinder i DaSK II-undersøgelsen. Kvinders absolutte antal konsultationer var dog højest, da de rapporterede 50 procent flere symptomer.

DaSK II antyder desuden, at de to køn reagerer forskelligt på forskellige symptomer. Mave- og rygsmerter samt urologiske symptomer som besværlig eller ufrivillig vandladning fik i højere grad mænd til at søge læge. Derimod gik kvinder især til lægen som følge af træthed, hovedpine, utilpashed og udmattelse men også med mere alarmerende symptomer såsom vægttab, ændring i en velkendt hoste og appetitløshed.

Men hvad så? Hvornår kan man 'tillade' sig at gå til lægen, og hvornår gør man det alt for sent? Det er en skrøbelig balance, mener Dorte Ejg Jarbøl og Lisa Maria Sele Sætre. Efter deres mening kan diskussioner om lægesøgningsadfærd blive polariserede og handle om at være et valg mellem for meget eller for lidt.

– Heldigvis er virkeligheden mere nuanceret. Det skal være muligt at tage hensyn til både tidlig, rettidig og overdiagnosticering i de nordiske lande, skriver de to forskere i artiklen.

Desuden kan Dorte Ejg Jarbøl og Lisa Maria Sele Sætre konstatere, at deres DaSK II-undersøgelse rammer en pæl igennem diverse idéer om en udvikling i retning af at gå til lægen med selv de mindste bekymringer.

"I overensstemmelse med tidligere studier viste vores undersøgelse, at på trods af betænkeligheder og forskningsteorier om tidstendenser, der tyder på noget andet, præsenteres kun toppen af symptomisbjerget for praktiserende læger."

Endvidere fremhæver de to forskere de praktiserende læger og klinikmedarbejdernes gode patientkendskab, og at de dels har ressourcerne til at vejlede om og dæmpe symptomerne fra 'larmende kroppe', dels kan øge patienternes opmærksomhed om symptomer, som kan kræve lægehjælp. Både symptomer på potentielt farlige sygdomme, især i udsatte befolkningsgrupper, og symptomer på mindre, men vigtige tilstande.

Bragt i LægeLiv nr. 3, september 2025, side 14-17. Tekst: Henrik Lomholt Rasmussen. Læs hele magasinet.