Almen praksis er et fag i rivende udvikling

– Ja, det har været ret hektisk – men med forståelsespapiret er vi landet et godt sted, siger en både lettet og positiv Mogens Vestergaard og fortsætter:

– Langt de fleste praktiserende læger er blevet betrygget i processen og kan nu se sig selv som en del af udviklingen. Retningen er på plads, og der er fundet en løsning, som både tilgodeser PLOs og regeringens interesser.

– Og jeg må rose parterne, som har arbejdet intenst og konstruktivt for at finde en løsning gennem et langt og krævende forhandlingsforløb, understreger han.

Det har som bekendt været lovpakke 2 b i den nye sundhedsreform, som har udgjort en kæmpestor sten på vejen hen imod den nye sundhedsreform. Fordi den i sin oprindelige form lagde op til at begrænse PLOs forhandlings- og aftalerum.

Ægte vilje

Men ifølge Mogens Vestergaard har der fra ministerens side været en tydelig vilje til at lytte til indvendinger fra PLO, DSAM og FYAM og til at finde bæredygtige løsninger.

– Jeg oplever, at sundhedsminister Sophie Løhde (V) er kompetent, omhyggelig og lydhør, og at formand Jørgen Skadborg og resten af PLO har været konstruktive, løsningsorienterede men også med klare røde linjer. Det har alt sammen skabt et tillidsfuldt aftalerum og en proces, som har ført til et respektfuldt og balanceret resultat.

– Jeg mener, at det er solidt politisk håndværk, og at parterne i fællesskab har skabt stærke trædesten til fremtiden, siger Mogens Vestergaard og fortsætter:

– Jeg har en ægte tro på, at almen praksis går en lys fremtid i møde. Vi står overfor en historisk mulighed for at styrke almen praksis og tiltrække nye unge læger.

At der efter forståelsespapiret stadig er frustrerede ryster derude i almen praksis, er Mogens Vestergaard sig meget bevidst om. At nogle mener, at forståelsespapiret ikke er konkret nok og dermed lægger op til flere forskellige fortolkninger.

– Derfor er det også så vigtigt, at vi stadig tager tid til at tale sammen og lytte til hinanden, så vi hele tiden kan luge eventuelle misforståelser ud og skabe det bedste fundament for fagets udvikling, siger Mogens Vestergaard.

Prioriteringsliste

I skrivende stund venter parterne på Sundhedsstyrelsens udkast til en opgavebeskrivelse og basisfunktion.

– Jeg håber, at opgavebeskrivelsen giver mulighed for, at vi løbende kan aftale, hvilke opgaver der fortsat skal ligge hos den praktiserende læge, hvilke nye opgaver der skal komme til, og hvilke opgaver der kan løses bedre et andet sted.

Opgavebeskrivelsen skal også fortælle, hvordan samarbejdspartnere skal hjælpe almen praksis med at løse opgaverne.

– Den dialog skal vi tage hul på i løbet af efteråret. Især er det opgavefordelingen mellem sygehuse, kommuner og almen praksis og samarbejdet mellem disse sektorer, som kommer til at fylde. Det er vigtigt, at vi har fokus på faglig relevans, ressourcer og kompetencer.

– Vi kommer alle steder i sundhedsvæsnet til at skulle prioritere vores indsats. Vi kan ikke gøre det hele for alle. Vi skal finde frem til en smartere måde at arbejde på, så vi både kan skabe gode patientforløb og gode arbejdsforhold for læger og personale. Men det er uhyre vigtigt, hvordan vi flytter opgaverne fra sygehusene. Vi skal jo ikke flytte opgaver, der ikke længere er relevante at løse. Disse opgaver skal afvikles på sygehusene – ikke flyttes. Og det er enormt vigtigt, at de opgaver, som skal flyttes, bliver flyttet gradvist. Vi skal hele tiden sikre, at der er god balance mellem de opgaver, almen praksis skal løse, og de kompetencer og ressourcer, der er tilstede. Hvis der opstår ubalance, så går det ud over vores patienter. De skal opleve samme høje kvalitet, selvom der sker organisatoriske forandringer.

Forandringsproces

Mogens Vestergaard understreger igen, at reformen byder på nogle spændende og nye måder at samarbejde på i sundhedsvæsenet.

– Men vi står på tærsklen til en forandringsproces, og det er et svært sted at være. Derfor skal vi have skabt nogle dialogfora, som inkluderer alle relevante spillere f.eks. PLO, DSAM, regionerne, kommuner, Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet.

– Vi kan udrette meget, når samarbejdet fungerer, siger Mogens Vestergaard. Den nye sundhedsreform lægger op til et styrket samarbejde mellem kommuner, almen praksis og sygehusene. Og det er noget, som Mogens Vestergaard også ser frem til i fremtidens nære sundhedsvæsen.

– Vi har jo allerede vist, at vi kan samarbejde, siger han og nævner plejecenterlægen som et eksempel.

Hjertebarn

At en hovedhjørnesten i den nye sundhedsreform er et opgør med den sociale ulighed i sundhed, er en hjertesag for Mogens Vestergaard.

– Alle bør have ret til at få samme udbytte af den diagnostik og behandling, de får i det offentlige sundhedsvæsen. Det kræver en differentieret indsats, fordi vi har forskellige forudsætninger og sundhedskompetencer, siger han.

Mogens Vestergaard modtog Lægeforeningens ærespris i 2025 blandt andet for sin indsats for de sårbare og multisyge patienter og for at være foregangsmand for projektet Deep End Denmark, som er et netværk af de praktiserende læger i Danmark, som har flest patienter med få socioøkonomiske ressourcer. Et projekt, som er en del af en international bevægelse og bygger på den antagelse, at nogle praktiserende læger er specialister i social ulighed, at de kan blive endnu bedre ved at udveksle erfaringer, og at deres erfaringer kan komme andre læger til gavn.

– Jeg må virkelig kvittere for, at regeringen med sundhedsreformen har bundet sig til masten mht. at reducere effekten af den omvendte omsorgslov – altså det fænomen, at der er færrest sundhedsfaglige ressourcer i de områder, hvor der er flest sundhedsfaglige opgaver. Der er aftalt en række forhold, som vil sikre, at kompleks multisyge borgere vil få bedre hjælp i fremtiden, en indsats som vækker international anerkendelse. Jeg tror nu på, at opgaven vil lykkes, fordi forståelsespapiret har tilført ekstra ressourcer, så der ikke skal ske en intern omfordeling blandt landets praktiserende læger, siger Mogens Vestergaard og fortsætter:

– Det har været både meningsfuldt og berigende for mig at være en del af Deep End netværket. Jeg håber, at andre læger vil lade sig inspirere af vores erfaringer og danne netværk af praktiserende læger, som ligner hinanden på andre parametre. Det kunne f.eks. være et netværk af de praktiserende læger, som har flest patienter med psykiatriske lidelser.

– Det ligger i vores DNA at være generalister, og vi har alle patienter med psykiske lidelser, men nogle har flere end andre. Det giver en særlig viden, som kan deles internt og komme hele faget til gavn. På den måde kan læringen hurtigt omsættes og implementeres i hverdagen.

Fremtidens muligheder for en bedre work-life balance er også noget, som Mogens Vestergaard forventer sig meget af.

– Praktiserende læger er jo udsatte for udbrændthed, viser flere undersøgelser – og er man f.eks. single mor til små børn og praktiserende læge, kan det være svært at finde den rette balance mellem arbejde og privatliv. Her mener jeg også, at sundhedsreformen kommer til at gøre noget godt, da den åbner for muligheder for en bedre work-life-balance, blandt andet fordi sundhedsreformen sikrer, at antallet af landets praktiserende læger skal øges betydeligt de kommende år.

– Det er jo ikke læger, vi kommer til at mangle i fremtiden, men derimod speciallæger – og især speciallæger i almen medicin.

– Når jeg taler med unge medicinstuderende, mærker jeg en stigende interesse for at blive speciallæge i almen medicin. Det kan jeg godt forstå, for vi har et fantastisk spændende arbejde, og der er udsigt til, at det bliver endnu mere spændende i fremtiden, siger Mogens Vestergaard og konkluderer:

– Almen praksis er et fag i rivende udvikling. Fremtiden er lys.

Bragt i LægeLiv nr. 4, november 2025, side 8-13. Tekst: Jette Warrer Knudsen. Læs hele magasinet.