AI – din ven eller fjende som læge?

Debatten har indimellem været for meget fokuseret på det negative ved at indføre AI i almen praksis. Det mener professor, forsker og praktiserende læge Jens Søndergaard. Især har risiko for overdiagnosticering været fremhævet som én af de største udfordringer.

Målretter behandling til de rigtige

– Den vurdering er jeg lodret uenig i. Jeg mener faktisk det modsatte. At AI giver os de bedste forudsætninger for netop at undgå overdiagnosticering, siger Jens Søndergaard og kommer med et eksempel fra sin egen forskning, hvor AI bliver brugt som beslutningsstøtteværktøj.

Jens Søndergaard er med i et forskningsprojekt om osteoporose.

– Ved hjælp af AI kan vi finde frem til de patienter, som har fået stillet en osteoporosediagnose, men som ikke behøver en behandling.

Det er der faktisk en del, der ikke gør, men som vi ikke kan finde frem til på så kvalificeret en måde, som AI sætter os i stand til ved at kunne sammenkoble kæmpestore mængder af data, og dermed finde frem til markante mønstre, som har stor værdi for os som forskere. Dermed sparer vi på alle måder ressourcer, og kan dermed fokusere på de patienter, der har behov for målrettet behandling, forklarer Jens Søndergaard og tilføjer:

– På den måde kan AI hjælpe os med at bekæmpe ulighed i sundhed – ved at hjælpe os med at indkredse de patientgrupper, der har størst behov for behandling og forebyggende indsats, siger han.

Bliver en selvfølge

Det har også været fremme i debatten om AI i almen praksis, at det er vigtigt, at patienterne bliver gjort bekendt med, at lægen anvender AI.

– Efterhånden – og det er lige om lidt – vil patienterne faktisk forvente, at lægen bruger AI. Og hvis ikke, vil patienten efter al sandsynlighed tænke, at så må jeg da hellere finde en anden læge, når han eller hende ikke er opdateret på AI-området, siger Jens Søndergaard og tilføjer:

– Mange patienter bruger jo allerede selv AI, så hvis ikke lægen gør det, så får vi et nyt kommunikationsproblem, som kan udfordre lægen, siger Jens Søndergaard, der pointerer, at det ikke er et spørgsmål om alder hos den enkelte læge, om hvorvidt vedkommende kaster sig over AI eller ej.

– Det handler om noget helt andet end alder. Nemlig om nysgerrighed og forståelsen af, at alt ændrer sig, og at udviklingen lige nu går ekstremt hurtigt, siger Jens Søndergaard.

Dansk Selskab for Almen Medicin, DSAM, har udarbejdet en udførlig rapport om AI i almen sektoren. Her kommer et par uddrag om, hvordan etisk forsvarlige beslutninger sikres:

”Kliniske beslutningsprocesser er ofte baseret på etiske værdisæt, og AI processerer kun ud fra det værdisæt, den er blevet bygget med. I et lukket system er det nemmere at styre de input, som maskinen lærer ud fra og at have fokus på at minimere bias samt styre udviklingsprocesserne. Data bør aldrig opfattes som objektive sandheder, og data skal altid vurderes i kontekst. Data er ikke nødvendigvis valide i alle sammenhænge. Data kan være skævvredne og mangelfulde og dermed give et fejlbehæftet output med risiko for at diskriminere bestemte patientgrupper. Når AI benyttes, skal flere hensyn derfor vurderes, herunder datavaliditet, og hvad der skal vægtes. Men hvem bestemmer, hvad der har værdi, og hvad der er den klogeste beslutning? Mange beslutningsprocesser indebærer moralske dilemmaer og afvejninger af forskellige perspektiver. Maskinen skal kodes med etiske hensyn.”

”Det er vigtigt, at det er lægefagligheden, der styrer den teknologiske udvikling. De lægefaglige selskaber bør være med til at definere, hvad der ønskes af teknologien i fremtidens sundhedsvæsen inden for hvert felt, da man ellers risikerer, at kommercielle interesser og techindustrien alene styrer retningen.”

Læs mere i rapporten: Rapport om kunstig intelligens og avanceret teknologi i almen praksis. Du kan downloade rapporten på www.dsam.dk

Bragt i LægeLiv nr. 2, maj 2026, side 24-26. Tekst: Jette Warrer Knudsen. Læs hele magasinet.